Alt om den nærende mælkebøtte
Mælkebøtten er en uønsket gæst i mange græsplæner, men i stedet for at smide den på komposten kan du bruge den i din madlavning. Mælkebøtten har nemlig mange sundhedsfordele og er også populær at tage som kosttilskud.
- Mælkebøtten - et sundt ukrudt
- Derfor er mælkebøtten sund
- Sådan bruger du mælkebøtten
Mælkebøtten - et sundt ukrudt
Mælkebøtten er måske det mest almindelige ukrudt haven, og mange rynker på næsen, når disse gule blomster dukker op i græsplænen. Hvad mange ikke ved er, at denne plante (urt) kan spises og desuden er fyldt med sundhedsfremmende stoffer. Mælkebøtten tilhører familien af kurvblomstrede planter og er en flerårig plante, som findes mange steder i Europa. Flere naturlægemidler indeholder ekstrakter fra mælkebøttens blade og rødder. Det er desuden almindeligt at lave mælkebøttevin af den gule blomst.
Derfor er mælkebøtten sund
Mælkebøtten har en række sunde effekter i kroppen. Den indeholder blandt andet naturligt vitaminerne A, B, C og mineralerne kalium, jern og zink. I mælkebøtten finder du også bitterstoffer. Studier har vist, at mælkebøtteroden kan påvirke fordøjelsen ved at stimulere udskillelsen af affaldsstoffer via nyrer og lever (1). De stimulerer også produktionen af galde, som er nødvendig for nedbrydningen af fedt i kroppen. Ekstrakter af mælkebøtterod tages derfor af nogle som en detox kur for at rense kroppen. Mælkebøttens rod indeholder desuden omkring 25 % kulhydrater og er derfor også en god kilde til dette næringsstof.
I de senere år har også mælkebøttens blade været under opmærksomhed for deres særlige egenskaber. Der er nemlig foretaget studier om, hvordan ekstrakter fra mælkebøtteblade kan påvirke immunsystemet i udsatte perioder (2). Studierne har vist, at mælkebøtteblade indeholder interessante stoffer, som muligvis kan blokere uønskede proteiner i kroppen. Nogle bruger i dag derfor mælkebøtteblade som en rensekur, også kaldet detoxkur. Dog er der brug for mere forskning for at kunne sige noget sikkert om deres egenskaber. Bladene indeholder også rigeligt med C-vitamin, som er nødvendigt for vores immunsystem, og fungerer som antioxidant i kroppen. Antioxidanter hjælper med at beskytte kroppens celler mod frie radikaler, som ellers angriber cellerne og får deres fedtrige membraner til at harskne.
Sådan bruger du mælkebøtten
Friske mælkebøtter kan bruges på mange forskellige måder i madlavning og bagning. Roden kan skrælles og koges i 15 minutter for derefter at blive spist som en kilde til kulhydrater. Mælkebøtteblade kan bruges som salat. Da bladene kan have en noget bitter smag, er det fordelagtigt at plukke dem tidligt om foråret, når de stadig er små og har mindre bitterhed. Om foråret er C-vitaminindholdet i bladene også på sit højeste. Blomsten har en sød smag og kan bruges til at lave mælkebøttesirup eller tørres til en velsmagende urtete. Nedenfor finder du en opskrift på urtete, som er meget enkel og som giver en lækker og smagfuld te.
Hvis du ikke vil bruge friske mælkebøtter, kan du købe kosttilskud, der indeholder ekstrakt fra mælkebøtten. Disse indeholder høj koncentration af mælkebøtteekstrakt og er en nem og praktisk måde at drage fordel af mælkebøttens sunde egenskaber på. I vores sortiment finder du kosttilskud med både mælkebøtterodsekstrakt samt mælkebøttebladsekstrakt.
Lav din egen mælkebøttete
At lave din egen mælkebøtte-te er meget enkelt. Lad blomsterne tørre på et lagen eller en dug i fem dage. Derefter koger du vand op og tilsætter de tørrede mælkebøtter (omkring en teskefuld mælkebøtter er passende) og lader dem trække i cirka 10 minutter. Derefter er mælkebøtteteen klar til at nydes.
Tilskud med mælkebøtte
Referencer:
1. Bokelman M, Jean. 2022. Mælkebøtte (Taraxacum officinale): Blad og Rod.
2. Hoai Thi Thu Tran, Nguyen Phan Khoi Le, Michael Gigl, 2021. Almindelig mælkebøtte (Taraxacum officinale) blokerer effektivt interaktionen mellem ACE2-celleoverfladereceptoren og SARS-CoV-2 spike-protein D614, mutanterne D614G, N501Y, K417N og E484K in vitro