0 produkter
0 kr
Antiinflammatorisk kost
Antiinflammatorisk kost har været populær de seneste år. Ved at spise den rigtige mad kan du mindske inflammation i kroppen. Hvilke fødevarer skal du spise? Læs mere!
- Hvad menes med antiinflammatorisk kost?
- Fødevarer ved antiinflammatorisk kost
- Kosttilskud ved antiinflammatorisk kost
- Inflammationer i kroppen
- Vores tarmflora
.jpg "gurkemeje, blåbær og salat")
Blåbær og gurkemeje er gode antiinflammatoriske fødevarer.
Hvad menes med antiinflammatorisk kost?
At spise en antiinflammatorisk kost siges at støtte dit immunforsvar og mindske inflammationer i kroppen. Maden har et højt næringsindhold og holder dit blodsukker stabilt. Der lægges også vægt på at opnå en god og sund tarmflora, da 80 % af vores immunforsvar sidder i tarmen. En antiinflammatorisk kost består af mange fibre, vitaminer og forskellige typer af planteføde, som giver energi til de gode bakterier i tarmen. Disse bakterier kan også bidrage til at bekæmpe inflammation.
Fødevarer ved antiinflammatorisk kost
En antiinflammatorisk kost indebærer blandt andet at begrænse sukker, sodavand, slik, pasta, kogt ris og brød. Du bør også så vidt muligt undgå inflammationfremkaldende proteiner som mejeriprodukter, forarbejdet kød, majs, hvede, byg og rug. I stedet skal kosten bestå af blandt andet friske rå grøntsager, bær, frugt, fed fisk, som er rig på omega-3, kokos- og avocadofedt, mørk chokolade, nødder og gurkemeje. Undgå fedtsyrer, der skaber inflammation, såsom raps- og solsikkeolie.
Kosttilskud ved antiinflammatorisk kost
For at berige kroppen og booste helbredet endnu mere kan kosttilskud supplere kosten. Omega-3, gurkemeje, D-vitamin og mælkesyrebakterier er gode kosttilskud.
Omega-3 er godt takket være de sunde omega-3-fedtsyrer EPA og DHA og deres positive effekter på blandt andet hjerte og kar. Det er også nødvendigt for, at vores kroppe fungerer normalt.
Gurkemeje er rig på curcumin, som har en positiv indvirkning på kroppen. Det indeholder en høj andel antioxidanter, der beskytter cellerne mod oxidativt stress og frie radikaler. Et meget omtalt og populært krydderi i den antiinflammatoriske kost.
Vitamin D har flere vigtige funktioner i kroppen. Blandt andet bidrager det til at opretholde et normalfungerende immunforsvar og at styrke skelet og tænder.
Mælkesyrebakterier/probiotika er en måde at tilføre gode bakterier til din tarmflora for en fungerende tarmhelse.
Tips på produkter:
.jpg "gurkemeje")
Gurkemeje har en positiv indvirkning på kroppen.
Inflammationer i kroppen
Der er forskel på kronisk inflammation og akut inflammation. Den akutte inflammation er ikke farlig, men kroppens naturlige reaktion og en måde at beskytte os mod skader og bakterier. Kronisk inflammation er værre, da betændelsen ligger og udvikler sig i kroppen. Mild og kronisk inflammation kan skyldes flere ting som overvægt, kost og stress.
Mange mener, at en antiinflammatorisk kost, mindre stress, motion og at holde blodsukkeret nede kan modvirke kronisk inflammation. Ved en antiinflammatorisk kost undgår du transfedtsyrer, hurtige kulhydrater og sukker, som længe har været fremhævet som en årsag til sygdomme som diabetes, demens og hjerte- og karsygdomme. Ved Göteborgs Universitet forskes der i "Kost ved kroniske inflammatoriske sygdomme", hvilket man også har gjort på Uppsala Universitet. Der afprøves en lav-inflammatorisk kost som supplerende eller alternativ behandling for børn og teenagere med inflammatorisk ledsygdom. Forundersøgelsen viste gode resultater, men der er stadig brug for mere forskning på området (1).
Vores tarmflora
Vores tarmflora er et af de største organer og kan ses som et økosystem af bakterier og andre mikroorganismer. Tarmfloraen påvirkes af, hvordan vi har det, og hvad vi indtager. Hvilke og hvor mange mikroorganismer, der findes i tarmen, afhænger af alder, madvaner og miljøet omkring os. En kost med lavt indhold af fedt og animalsk protein, men som i stedet er rig på mange kostfibre og grøntsager, synes at give en bedre tarmflora. En af forklaringerne kan være, at det bidrager til, at tarmfloraen indeholder flere forskellige slags mikroorganismer.
Det har vist sig, at tarmfloraen har været mere varieret blandt mennesker i i udviklingslande end hos mennesker, der lever en typisk vestlig livsstil. En teori kan være, at maden der spises i vesten er rig på animalsk protein, meget fedt og for få kostfibre. (2)
Referenser
1. Instutionen för medicin. Göteborgs Universitiet. Kost vid kroniska inflammatoriska sjukdomar. (Hentet 2021-06-07)
2. Livsmedelsverket. Tarmfloran. (Hentet 2021-06-07)