Derfor taler alle om maca
Macaroden vokser i Peru og har et rigt indhold af næringsstoffer. Rent macapulver, der blandes i drikkevarer, anvendes i dag som et energigivende kosttilskud. Men hvad er maca egentlig godt for?
- Hvad er maca?
- Hvad er maca godt for?
- Hvordan skal man spise macapulver?
- Maca for fertilitet
- Maca og overgangsalderen
- Maca for øget lyst
Macapulver bruges ofte i produkter, der fremmer hormonel sundhed.
Hvad er maca?
Maca kaldes nogle gange Amazonas ginseng og har, ligesom ginsengroden, længe været brugt i traditionel medicin som en opkvikkende middel. Macaroden stammer fra Peru, hvor den vokser højt oppe i Andesbjergene. Det er en robust rod, der trives i et hårdt klima. Udseendemæssigt ligner macaroden en lille majroe, men smagen minder mere om peberrod. Udover sine energigivende egenskaber er maca blevet populært inden for kvindesundhed, især for dets potentielle effekt på overgangsaldersymptomer og fertilitet. Maca er også kendt for sine lystforstærkende egenskaber og sin potentielle effekt på humøret.
Hvad er maca godt for?
Maca er en næringsmæssig kraftkilde, der er rig på vitaminer og mineraler, og indeholder høje mængder af blandt andet C- og E vitamin, jern, selen, kalium og zink. Den indeholder også en række fibre, aminosyrer og mikronæringsstoffer som lipider, karotenoider, polyfenoler og alkaloider, som alle bidrager til dens sundhedsfremmende egenskaber. Maca er en såkaldt adaptogen, hvilket betyder, at den indeholder substanser, som menes at kunne hjælpe kroppen med at håndtere stress. Adaptogener menes at kunne bidrage til at mindske følelsen af udmattelse under stress eller give bedre fokus i pressede situationer. Andre kendte adaptogener er rosenrod, ashwagandha, reishi og schisandra.
OBS: Maca er endnu ikke lovligt at sælge i Danmark, så nedenfor finder du de bedste og mest sammenlignelige adaptogener.
Alternativer til maca
Hvordan skal man spise macapulver?
Den mest populære måde at indtage maca på er som pulver, men det findes også i kapsler. Pulvret kan blandes med en valgfri drik eller smoothie for en ekstra energiboost. Macapulver er et energigivende kosttilskud og egner sig derfor godt som opladning om morgenen eller før en træning.
Maca for fertilitet
Maca bruges ofte i produkter, der fremmer kvindesundhed og hormonbalance. Noget forskning antyder, at det kunne have positive effekter på blandt andet energi, humør og fertilitet hos både kvinder og mænd (1).
Maca og overgangsalderen
Maca har været anvendt af kvinder i hundreder af år, og der er udført studier af dens effekt på overgangsalderen (2). I en oversigt kiggede forskere på fire forskellige randomiserede undersøgelser, hvor man havde udforsket, hvordan maca i forskellige former påvirker raske kvinder i overgangsalderen. I alle studier blev der brugt en placebogruppe til at sammenligne resultaterne. Samtlige studier viste, at maca gav fordelagtige effekter mod overgangsaldersymptomer. Dog har de undersøgelser, der er lavet, været i lille skala, og større undersøgelser er nødvendige for at kunne bekræfte effekten af macapulver under overgangsalderen (3). Præcis hvorfor maca menes at have en positiv indvirkning på symptomer, der kan opstå under overgangsalderen, er stadig usikkert.
Maca for øget lyst
Maca er også undersøgt for sin mulige effekt på seksuel lyst hos kvinder i overgangsalderen, hvor det har vist sig at bidrage til reduceret angst og øget lyst (4). En undersøgelse foretaget på mænd viste, at den oplevede seksuelle lyst steg blandt forsøgspersonerne, selvom der ikke viste sig nogen indvirkning på testosteronniveauer eller niveauer af depression (5).
Referencer:
- Gustavo F Gonzales, Carla Gonzales, Cynthia Gonzales-Castañeda. 2009. Lepidium meyenii (Maca): a plant from the highlands of Peru--from tradition to science. (Hentet: 2024-11-06)
- H O Meissner, A Mscisz, H Reich-Bilinska, P Mrozikiewicz, T Bobkiewicz-Kozlowska, B Kedzia, A Lowicka, I Barchia. 2006. Hormone-Balancing Effect of Pre-Gelatinized Organic Maca (Lepidium peruvianum Chacon): (III) Clinical responses of early-postmenopausal women to Maca in double blind, randomized, Placebo-controlled, crossover configuration, outpatient study. (Hentet: 2024-11-06)
- Alisa Johnson, Lynae Roberts, Gary Elkins. 2019. Complementary and Alternative Medicine for Menopause.(Hentet: 2024-11-06)
- Nicole A Brooks, Gisela Wilcox, Karen Z Walker, John F Ashton, Marc B Cox, Lily Stojanovska. 2008. Beneficial effects of Lepidium meyenii (Maca) on psychological symptoms and measures of sexual dysfunction in postmenopausal women are not related to estrogen or androgen content. (Hentet: 2024-11-06)
- G F Gonzales, A Córdova, K Vega, A Chung, A Villena, C Góñez, S Castillo. 2002. Effect of Lepidium meyenii (MACA) on sexual desire and its absent relationship with serum testosterone levels in adult healthy men. (Hentet: 2024-11-06)