Er dadler sunde? Her er alt du behøver at vide!

Dadler er en lille og velsmagende frugt, som i de senere år er eksploderet i popularitet, meget takket være deres søde smag. De kan bruges i bagning, som naturlig snack, eller spises, som de er, med eller uden smagsgivning. Men i takt med at dadler er blevet mere almindelige, er en anden diskussion opstået: hvor sunde er dadler egentlig? Det vil vi finde ud af!

Dadler er blevet et populært tilbehør de seneste år.

Hvad er dadler?

Dadler kommer fra dadelpalmen, der vokser naturligt i flere varme områder på jorden, herunder Mellemøsten, Nordafrika, Australien og Sydasien. Dadelpalmen trives i varme klimaer, hvor de kan blive op til 30 meter høje. For at producere gode dadler kræver palmen en del vand og varme, men under de bedste betingelser kan én palme producere flere hundrede kilo frugt.

Historisk set har dadler været vigtige i lande som Egypten, Irak og Saudi-Arabien på grund af deres høje næringsindhold og efterspørgsel som handelsvare. Specielt i tørre og ørkenområder har dadler haft betydning, da dadelpalmen, i modsætning til mange andre planter, kan producere frugt selv i tørkeperioder, hvilket giver mulighed for en omfattende handel uanset klima.

Dadler spises ofte tørrede, da den søde smag kommer frem gennem den øgede sukkerkoncentration. Dette giver dadlerne en mere intens og sød smag, som er fremragende som erstatning for sukker i eksempelvis bagning. Dadler er også blevet populære som snacks, enten som de er eller smagsat med nøddesmør eller chokolade.

Er det sundt at spise dadler?

Dadler er en fantastisk kilde til naturlig energi, fyldt med sundhedsfremmende ingredienser som kostfibre, vitaminer og mineraler. De indeholder naturlige sukkerarter, der giver hurtig energi, samtidig med at deres fibre fremmer fordøjelse og mæthed. De er rige på antioxidanter som fenoler og carotenoider, der bidrager til at beskytte kroppens celler mod skadelige frie radikaler (1). Dadler indeholder desuden hele 17 forskellige aminosyrer, og kernerne indeholder flere forskellige fedtsyrer som for eksempel oliesyre (omega-9) og linolsyre (omega-6) (2).

Dadler er desuden meget rige på vitaminer, især thiamin (B1), riboflavin (B2), niacin, ascorbinsyre (C) og folsyre. De er også rige på carotenoider som lutein og betakaroten (vitamin A), især i modne frugter. Dadler indeholder også masser af vigtige mineraler, herunder fosfor, kalium, natrium, zink, mangan, magnesium, kobber, jern, fluor og selen(2). Fuldt modne tørrede dadler indeholder 4,4-6,5 % kostfibre, hvoraf tre fjerdedele er uopløselige fibre. Både opløselige og uopløselige fibre er gavnlige for fordøjelsessystemet.

Grunden til, at mange undgår dadler, er derimod deres høje sukkerindhold. Dadler indeholder naturligt fruktose, også kendt som frugtsukker eller levulose, som er en monosakkarid. Sammenlignet med glukose, den mest almindelige monosakkarid, kan kroppen optage fruktose uden at bruge insulin (3). Fruktose bidrager heller ikke til, at kroppen frigiver insulin (3). Fruktose omsættes hurtigere end glukose, og kan også hurtigere omdannes til triglycerider, som kroppen kan bruge som energikilde (3).

Dadlers næringsindhold

Nedenfor er dadlers næringsværdi. Her kan du se, hvor meget næring 100 gram tørrede dadler (ca. 5-6 store dadler) indeholder, og hvor stor en del af det daglige behov de dækker for forskellige næringsstoffer.

Dadlers GI-værdi

En måde at måle fødevarers påvirkning på kroppen er gennem en GI-tabel (glykæmisk indeks-tabel), der viser, hvor hurtigt forskellige fødevarer hæver blodsukkeret. GI-værdien måles på en skala fra 0 til 100. Mad med lavt GI (0-55) giver jævn energi og holder dig mæt længere, hvilket er godt for vægtkontrol og blodsukkerbalance. Middel GI (56-69) hæver blodsukkeret moderat. Mad med højt GI (70-100) giver hurtig energi, men kan føre til blodsukkerfald, sult og energidip.

GI-indekset for dadler ser ud til at være omkring 54, men forskellige slags dadler giver forskellige GI-værdier. Værdien påvirkes også af, om dadlerne er friske eller tørrede, da sukkerindholdet bliver mere koncentreret i tørrede dadler. Ifølge en undersøgelse fra 2016 med friske dadler fra Saudi-Arabien lå værdierne mellem 42,8 og 74,6 (4), hvilket gav et stort spænd, men et gennemsnit på 58,7. Andre fødevarer, der påvirker blodsukkeret i nogenlunde samme grad, er basmatiris med GI-indeks omkring 58, og honning med GI-indeks omkring 61 (5).

Det er ikke kun enkelte fødevarer, der påvirker blodsukkeret, men det er snarere sammensætningen af forskellige fødevarer, der sammen påvirker blodsukkeret. Dadler kan således påvirke blodsukkeret mere eller mindre afhængigt af, hvad du spiser til. At fylde dadler med nøddermør, som ofte har et lavere GI-indeks, påvirker blodsukkeret mindre end at fylde dem med eksempelvis lys chokolade. En sund person behøver dog normalt ikke at bekymre sig om sine blodsukkerniveauer.

Er smagssatte dadler sunde?

Smagssatte dadler er blevet utroligt populære på det seneste og markedsføres ofte som et sundere alternativ til slik. Smagene kan variere fra cookiedough til cola-slik, hvilket gør dem attraktive for mange. Men hvor sunde de faktisk er, afhænger af, hvordan de bliver fremstillet og hvad de indeholder. Dadler i sig selv er en naturlig kilde til energi, fibre og næringsstoffer som kalium, men smagssatte varianter kan indeholde tilsatte ingredienser som sukker, olier eller kunstige smagsstoffer, hvilket også påvirker deres næringsværdi. For at afgøre, om de dadler, du har lyst til, er et bedre valg end almindeligt slik, er det altid en god idé at gennemgå ingredienslisten og sammenligne med dit yndlingsslik.

Det er også vigtigt at huske, at dadler er naturligt søde og rige på sukker og kalorier, ligesom almindeligt slik. Derfor bør de spises med måde, især hvis du prøver at holde styr på dit sukkerindtag. Samtidig kan man se dadler som et bedre valg end slik, da de ikke kun bidrager med sødme, men også med fibre, vitaminer og mineraler, som kroppen har brug for.

Dadler under graviditet

Der findes ingen kostråd, der fraråder at spise dadler som gravid – tværtimod kan det endda ses som fordelagtigt. Dadler har nemlig været genstand for studier og forskning om blandt andet fødselshelbred, med lovende resultater (6, 7, 8). En undersøgelse undersøgte, hvordan kroppen i forskellige stadier af graviditeten blev påvirket af at indtage dadler. Resultaterne viste gode effekter på flere dele af fødslen, og desuden flere andre positive effekter for barnets velbefindende (6). Flere studier er dog nødvendige for at bekræfte resultaterne.

Mange har sikkert hørt husmortricket om at spise dadler for at sætte gang i en fødsel. Flere studier har undersøgt dadlers potentielle effekt på fødslens forløb, med gode resultater. En undersøgelse fra 2011 fandt, at indtagelse af dadler i de sidste fire uger af graviditeten fører til flere spontane fødsler og mindre behov for igangsættelse med oxytocin (7). En anden undersøgelse fra 2017 rapporterede signifikant flere spontane fødselsstart i interventionsgruppen sammenlignet med kontrolgruppen, 94,5 % (8).

Hvornår skal man begynde at spise dadler som gravid?

Den generelle anbefaling er 6-8 dadler om dagen for gravide, der ønsker at lette fødslen og reducere risikoen for at gå over tiden. Begynd at spise dadler cirka tre uger før den forventede fødselsdato. Hvis du kan lide dadler, kan det virkelig være værd at prøve!

Dadler og hjerte-kar-sundhed

Studier har undersøgt det potentielle sammenhæng mellem dadler og hjerte-kar-sundhed, med gode resultater (9), men der er behov for flere studier for at bekræfte resultaterne. Polyfenoler i dadler har vist sig at have potentielt positive effekter på blodkarrene (9). Derudover ser anthocyaniner og ferulinsyre, som også findes i dadler, ud til at kunne reducere bindingen af hvide blodlegemer til blodkarrene, noget der kan bremse udviklingen af åreforkalkning (9).

Udforsk vores produkter med dadler

 

Daddelkaffe

 

True Dates

 

Dadler Soltørrede

 

Dadelsukker

Referenser

1. Al-Shwyeh HA. Date Palm (Phoenix dactylifera L.) Fruit as Potential Antioxidant and Antimicrobial Agents. J Pharm Bioallied Sci. 2019 Jan-Mar;11(1):1-11. (Hämtad 2025-01-23)
   
2. El Hadrami A., Al-Khayri J. M. (2012). Socioeconomic and traditional importance of date palm. Emir. J. Food Agric. 24, 371.(Hämtad 2025-01-23)
   
3. Livsmedelsverket 2025. Socker. (Hämtad 2025-01-23)
   
4. AlGeffari MA, Almogbel ES, Alhomaidan HT, El-Mergawi R, Barrimah IA. Glycemic indices, glycemic load and glycemic response for seventeen varieties of dates grown in Saudi Arabia. Ann Saudi Med. 2016 Nov-Dec;36(6):397-403. (Hämtad 2025-01-23)
   
5. Sydney University Glycemic Index Research Service (SUGiRS) (Hämtad 2025-01-23)
   
6. Ahmed IE, Mirghani HO, Mesaik MA, Ibrahim YM, Amin TQ. Effects of date fruit consumption on labour and vaginal delivery in Tabuk, KSA. J Taibah Univ Med Sci. 2018 Nov 27;13(6):557-563. (Hämtad 2025-01-23)
   
7. Al-Kuran, O., Al-Mehaisen, L., Bawadi, H., Beitawi, S., & Amarin, Z. (2011). The effect of late pregnancy consumption of date fruit on labour and delivery. Journal of Obstetrics and Gynaecology, 31(1), 29–31. (Hämtad 2025-01-30)
   
8. Kordi, M., Meybodi, F. A., Tara, F. R., Fakari, F., Nemati, M., & Shakeri, M. (2017). Effect of dates in late pregnancy on the duration of labor in nulliparous women. Iranian journal of nursing and midwifery research, 22(5), 383-387. (Hämtad 2025-01-30)
   
9. Al-Dashti YA, Holt RR, Keen CL, Hackman RM. Date Palm Fruit (Phoenix dactylifera): Effects on Vascular Health and Future Research Directions. Int J Mol Sci. 2021 Apr 28;22(9):4665. (Hämtad 2025-01-23)