Giv kroppen ferie med detox Healthwell X Naturli
En detoxkur har til formål at udrense kroppen for hvad vi ophober, når vi stresser, tager medicin og spiser forarbejdet mad eller når vi udsættes for forskellige former for forurening. Ved at gennemføre en detox giver du kroppen en chance for at komme sig og rense ud.
Denne artikel er lavet i samarbejde med Magasinet Naturli'.
Kort om Naturli:
Naturli er et specialmagasin med fokus på den sunde, grønne og bæredygtige livsstil! Vi går både alternativt og aktivistisk til værks og ser det som vores fornemmeste opgave at omsætte aktuel viden til praksis, så det bliver overskueligt for vores læsere træffe gode valg i hverdagen.
Vi vil gerne bringe viden og muligheder ind i en sund, grøn og bæredygtig dagligdag og sætte spot på den indflydelse, som vi hver især har på forebyggelse, helbred og livskvalitet gennem de valg, vi træffer.
Hvad er detox?
Detox er det engelske ord for afgiftning og en detoxkur gennemføres for at skille sig af med ophobede affaldsstoffer i krop og bindevæv. Mange af de affaldsstoffer, der findes i kroppen, dannes i tarmene. Hvis de ikke renses ud, kommer de videre til blodet og belaster resten af kroppen - det vil sige alle celler og organer. Derfor er det smart at gennemføre en detox en eller to gange om året, som en måde at give din krop en mini-ferie på. En periode med stram diæt er ofte forbundet med vægttab, og det er for mange den største motivationsfaktor for at gennemføre en detox kur. En detoxkur behøver hverken at være for dunke dig selv oven i hovedet for dine seneste madvaner, eller for at tabe dig - det kan, og bør være for at forkæle dig selv og din krop, og for at bryde med rutinerne af faste måltider. Detox kan være alt lige fra forskellige typer af faste, diæter, kure, juicekure, urtete, kosttilskud mv. Uanset hvilken metode(r) du vælger, skæres der helt eller delvist ned for:
Røg, alkohol, mælk, sukker, hvidt brød, kaffe, forarbejdet mad og indtaget af kød.
Hvor længe varer en detoxkur
En detoxkur eller detoxlivsstil er op til dig selv. Altså, om du vil detoxe en uge, eller om du vil gøre det til en livsstil, hvor du dagligt støtter kroppens afgiftning af lever, nyrer, huden, mm. Og dette kan sagtens lade sig gøre, uden at man behøver at være fanatisk!
Her får du 7 råd til din afgiftende livsstil:
- Spis basisk: At spise basisk vil sige at spise på en måde, så man regulerer syre-base balancen i kroppen, det vil sige masser af vand (eventuelt tilsat natron), grøntsager, rodfrugter og citrusfrugter. Her kan du læse om basebalance i kroppen med den rette kost.
- Spis fibre: Der er mange gode grunde til at spise fibre, både fordi de er gode for din tarmflora, og de holder dig mæt i længere tid. Her kan du læse mere om fibre, og hvorfor de er gode for dig.
- Drik masser af vand!
- Grøntsager: Spis dem, drik dem - gør det, som du foretrækker! Og vælg gerne økologisk, så du undgår sprøjtegift.
- Undgå: Alkohol, mælk, sukker, hvidt brød, kaffe, forarbejdet mad og reducér dit indtag af kød.
- Få dine 7 timers søvn. Søvn og hvile giver kroppen en chance for at restituere og reparere sig selv.
- Reducér stress: Stress er grundlæggende godt for dig. Stress er din krops måde at forberede sig på en udfordring eller en fare. Det er, når du stresser i en længere periode, at det bliver skadeligt. Langvarig stress øger risikoen for flere sygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme, træthedssyndrom og depression. Fysisk aktivitet, som træning, løb/gåture, yoga og mindfulness har vist sig at være gode kilder til at reducere stress.
DETOX JUICES HEALTHWELL X NATURLI’
Lad os inspirere dig med 3 forskellige eksempler på lækre detox juices, du kan lave under en detox! Og husk – du kan altid tilpasse dem efter dine præferencer!
Greenie:
- 2 dl. Mandelmælk eller kokosmælk
- ½ Avocado
- 1 Håndfuld spinat
- ½ Agurk
- 1 Banan
- Saften fra 1 appelsin
- 3 Medjoul dadler
- 1 Scoop Healthwell Spirulina pulver Øko
- 1 Scoop Healthwell Detox Næringspulver
- Top med chiafrø (valgfrit)
Sunde Led:
- 2 dl. Kokosmælk eller kokosvand
- 2 tsk Healthwell Gurkemejepulver Øko
- 1 Håndfuld frosne eller friske blåbær
- 2 Håndfulde frosne ananas
- 1 Banan
- 2 tsk Healthwell Hybenpulver Øko
Energi Boost:
- 2 dl. Kokosmælk, kokosvand, havremælk, eller anden valgfri væske.
- 1 Håndfuld frosne eller frisk jordbær
- 1 Håndfuld frossen mango
- 1 tsk Healhwell Detox Greens
- 1 tsk Healthwell Acaipulver Øko
- 1 tsk Healthwell Rødbedepulver Øko
- Toppet med gojibær (valgfrit)
Vi anbefaler under detox:
God mad og drikke under detox
- Vand - drik to liter om dagen.
- Grøn te, matcha og chaga indeholder mange antioxidanter.
- Økologiske grøntsager - spis mange grønne bladgrøntsager, rødbeder og artiskokker. Hvis det er den rigtige sæson, kan du også lære at spise "ukrudt" som mælkebøtte, skvalderkål og brændenælder.
- Det er okay at spise frugt, hvis du ikke har et overskud af gærsvampen candida, diabetes eller metabolisk syndrom. Alle typer bær er okay at spise, gerne blåbær, gojibær og morbær. Sukkerfri tranebærjuice er også godt.
- Spis mange nødder, frø og kerner.
- Sunde fedtstoffer som koldpresset hørfrøolie, jomfruolivenolie, avocadoolie og kokosolie.
- Forskellige typer krydderier og urter, som boghvede, hvidløg, ingefær, gurkemeje, kanel, kardemomme, kommen, cayennepeber, basilikum, salvie, timian, lakridsrod og aloe vera.
- Kostfibre som psylliumfrøskaller og hele hørfrø, der har ligget i blød natten over.
- Alger som chlorella, spirulina, kelp og wakame.
- Hvedegræs og byggræs.
Undgå under detox
- Al raffineret mad, inklusive alle forarbejdede fødevarer.
- Alle hurtige kulhydrater fra brød, pasta, sukker, chokolade (rå kakao går an), saft, sodavand, is, slik og morgenmadsprodukter. Har du overskud af gærsvampen candida, bør du også være forsigtig med frugt.
- Kaffe - forbered din detoxkur ved at skære ned på kaffen et par dage i forvejen, da du kan få hovedpine og abstinenssymptomer, hvis du stopper for hurtigt. Drik urtete og grøn te i stedet.
- Alkohol og tobak.
- Spis ikke mad opvarmet i mikrobølgeovn. Det bør du undgå, selv når du ikke detoxer.
- Udeluk mejeriprodukter, så vidt det er muligt for dig.
- Undgå fødevarer, der indeholder gluten, det vil sige hvede, byg og rug. OBS! Hvedegræs og byggræs indeholder ikke gluten.
- Spis mindre protein og undgå rødt kød. Fisk og fjerkræ er bedre alternativer.
Efter din detox
Forsøg at holde fast i dine nye, gode vaner, så godt du kan. Hvis du har manglet en bestemt type mad, som du ønsker at genindføre, så gør det forsigtigt og gradvist, så du ikke stresser kroppen for meget. Når man har det godt, er det alt for let at glemme, hvordan man havde det før.