Hvad er batanaolie?
Batanaolie har for nylig fået stor opmærksomhed på sociale medier, og hos Honduras' oprindelige befolkning har den længe været kendt som "mirakelolie". Men hvad er det, der gør batanaolie så populær?
- Hvad er batanaolie?
- Virker batanaolie?
- Hvordan bruger man batanaolie?
- Hvordan ved du, at batanaolien er ægte?
Frugter fra den amerikanske palme Elaeis oleifera, hvorfra batanaolie udvindes. Et træ kan producere 13.000 frugter om året, og hvert træ indeholder mellem 30-50 % olie.
Hvad er batanaolie?
Batanaolie, batana oil eller ojonolie er alle navne for det samme produkt. Det er en olie, der udvindes fra nødderne på den amerikanske palme Elaeis oleifera, som vokser vildt i Central- og Sydamerika, især i Honduras. Oljens konsistens minder lidt om kokosolie, da den er mere fast ved lave temperaturer og bliver flydende, når den opvarmes. Batanaolie har en lang traditionel anvendelse blandt miskito-befolkningen, hvor den er kendt som "mirakelolie". Den menes at kunne give langt og stærkt hår og være god for huden. Den har længe været brugt til at beskytte hår og hud mod vind og vejr.
På det seneste har olien fået stor opmærksomhed blandt unge på sociale medier. Her hyldes den for sine gavnlige egenskaber, og mange bruger olien mod hårtab og oplever, at den giver tættere hårvækst.
Virker batanaolie?
Der findes ingen videnskabelige beviser for, at batanaolie hjælper mod hårtab og hårtynding, men sociale medier bugner med videoer af personer, der oplever at få tykkere og flottere hår. Det man dog ved, er at batanaolie har både fugtgivende og nærende egenskaber. Blandt andet indeholder den flere naturlige fedtstoffer, der er rige på omega-6 og omega-9, som kan hjælpe med at gøre huden mindre tør. Den indeholder også E vitamin, som har stærke antioxidante egenskaber samt tokoferoler og tokotrienoler, der også fungerer som antioxidanter. Batanaolie ser også ud til at kunne beskytte huden mod UV-stråler og bekæmpe frie radikaler, der fører til solskader. Det giver dog ikke tilstrækkelig beskyttelse til at erstatte solcreme.
Hvordan bruger man batanaolie?
Batanaolie kan bruges på flere måder. Olien kan berolige en kløende eller tør hovedbund, tilføre mere fugt og glans til håret og give næring til huden. Her er nogle almindelige måder at bruge batanaolie på:
Batanaolie som hårkur: Massér olien ind i hår og hovedbund og lad den virke i mindst 30 minutter eller natten over for en dybere behandling. Det kan hjælpe med at styrke håret og give det mere glans og fylde. Du kan også bruge olien mod tørre hårspidser. Gnub et par dråber i håndfladen og påfør på spidserne for at give næring og reducere krus.
Batanaolie som hudpleje: Batanaolie kan også bruges på huden på grund af dens fugtgivende egenskaber. Dryp et par dråber på huden for at fugte og forbedre hudens elasticitet. Olien kan påføres på tørre områder eller små hudirritationer for at berolige og pleje.
Batanaolie til massage: Batanaolie virker beroligende og plejende for huden og kan gøre, at den føles smidig og blød, hvilket kan være en fordel ved massage.
Tip! Det er altid en god idé at teste olien på et lille område af huden for at sikre, at der ikke opstår en allergisk reaktion.
Hvordan ved du, at batanaolien er ægte?
- Ægte batanaolie udvindes fra såkaldte "american palm trees", der primært vokser i Honduras og Brasilien. For at sikre, at produktet er ægte, kan du se på oliens oprindelse - hvis olien er produceret et andet sted, er der risiko for, at den ikke er ægte.
- Den type palmer dyrkes ikke kommercielt, hvilket betyder, at adgangen er begrænset. Dette gør, at det kan være dyrt at sælge olien i ren form. Derfor bør du være mistænksom, hvis prisen virker alt for lav, da det kan betyde, at produktet ikke er ægte.
- Den begrænsede tilgængelighed kan føre til, at virksomheder ønsker at fortynde deres produkter. Så kig efter en batanaolie med rent indhold.
- Farven på olien skal være brun, lidt ravfarvet, og have en mere flydende konsistens ved stuetemperatur og en fastere konsistens ved lavere temperaturer. Hvis olien er tynd og lys, er der risiko for, at den er blevet fortyndet eller er en efterligning.
- Olien har en svag, lidt nøddeagtig duft.