Hvad er Shilajit?
Shilajit, også kaldet Mountain Blood, har i flere tusind år været anvendt inden for den ayurvediske tradition for sit rige indhold af sporstoffer, aminosyrer og humussyrer. Shilajit findes i bjergområder som Himalaya, Altai-bjergene og Kaukasus, hvor det med sin mørkerøde farve langsomt siver ud fra revner i bjergene som blod - deraf det symbolske navn Mountain Blood. Lær mere om denne unikke substans' tusindårige anvendelse og egenskaber.
Shilajit har et højt indhold af sporstoffer, aminosyrer og humussyrer.
Hvad er shilajit?
Shilajit, også kaldet Mountain Blood eller vegansk asfalt, er en naturlig mineralsubstans, der dannes over tusinder af år gennem nedbrydning af plantemateriale i bjergområder som Himalaya, Altai-bjergene og Kaukasus. Navnet shilajit kommer fra sanskrit og betyder "den, der ødelægger svaghed". Shilajit er i århundreder blevet brugt inden for traditionelle ayurvediske metoder, hvor det anses som en kraftfuld kilde til næring og energi. Shilajit er en sortbrun, tjære-lignende masse, der indeholder en rig blanding af mineraler, aminosyrer, humussyrer og fulvinsyrer og er for nylig blevet et populært kosttilskud i den vestlige sundhedsverden.
Hvorfor kaldes shilajit "Mountain Blood"?
Shilajit kaldes "Mountain Blood" (bjergblod) på grund af sin mørke farve og symbolske betydning. Substansen siver langsomt ud fra revner i bjergene og har en tjære-lignende, mørk rødlig farve, der minder om blod. Mountain Blood afspejler også shilajits rolle som en kraftfuld og næringsrig substans, der menes at bære bjergets livskraft og energi.
Hvad er shilajit godt for?
Shilajit er mest kendt for sit næringsrige indhold og høje biotilgængelighed, da det er en helt naturlig substans. Shilajit indeholder over 85 forskellige sporstoffer i deres aktive ionform, herunder jern, kisel, zink, magnesium, kobber og molybdæn. Shilajit har også et naturligt indhold af aminosyrerne alanin, arginin, asparaginsyre, cystein, glutaminsyre, glycin, leucin, lysin og tyrosin, som findes i flere af kroppens funktioner. Har kroppen mangel på sporstoffer, kan cellernes mitokondrier ikke fungere optimalt.
Udover sit høje indhold af mineraler og aminosyrer er shilajit også kendt for sit høje indhold af humusstoffer. Substansen består nemlig af hele 70% humusstoffer såsom humussyrer, hippursyrer og fulvinsyrer.
Hvordan anvender jeg shilajit?
Shilajit er blevet mere populært på det vestlige marked på det seneste, hvilket har resulteret i store kvalitetssvingninger på shilajit-produkter. Hvis du er interesseret i at tage et tilskud af shilajit, kan det derfor være godt at være opmærksom på, hvilke egenskaber en god, høj kvalitet og ren shilajit har. En shilajit af høj kvalitet skal opfylde følgende:
- Shilajit får en hårdere konsistens ved kolde temperaturer og en blødere og mere formbar konsistens, når den bliver varm.
- Shilajit skal kunne opløses helt i varmt vand eller mælk, uden at der dannes stykker eller klumper i væsken.
- Shilajit skal have en stærk, røgagtig og tjære-lignende duft og smag.
Shilajit-tilskud købes enten i pulverform eller i dens naturlige, tyktflydende form og blandes i en varm drik, for eksempel vand eller mælk, og drikkes 1-3 gange om dagen før måltider. En normal dagsdosis ligger typisk på 1 g i 2-3 dl væske.