Hvordan påvirkes hjernen af alder?

At blive ældre påvirker hjernen og vores kognitive evner, specielt hukommelse og sprog. I denne artikel kan du læse mere om, hvordan vores hjerne og hukommelse ændrer sig, når vi bliver ældre.

Hvordan påvirkes hjernen af at blive ældre?
Hukommelse
Kognitive sygdomme og aldring
Pas på hukommelsen
Stoffer med positive egenskaber for alder og hukommelse

Kvinde på gåtur

At bevæge sig er vigtigt for helbredet.

Hvordan påvirkes vores hjerne af at blive ældre?

I takt med at vi bliver ældre, påvirkes vores hjerne, ligesom resten af kroppen. Hjernens størrelse mindskes med omkring en procent om året. Det gælder især hjernens hukommelsescenter, hippocampus, og derfor forværres hukommelsen, når vi bliver ældre. Hippocampus forbinder alle forskellige hukommelsesdetaljer og ved, hvor i hjernen de lagres. Området ligger centralt i hjernen og er vigtigt for flere dele af, hvordan vi husker ting. Antallet af hjerneceller mindskes i hjernen, når vi bliver ældre, og hjernen bliver mindre. Mange hukommelsesfunktioner er ofte gode, når man kommer op i årene, men risikoen for kognitive sygdomme øges med alderen.

Tips! Læs mere om, hvordan du bedst tager dig af din hjerne.

Hukommelse

Hukommelsen deles ofte op i langtids- og korttidshukommelse. Korttidshukommelsen bruger vi hele tiden, da den minder os om, hvor vi er, hvad vi lige har gjort, hvad vi skal gøre næste gang, og hvad vi er i gang med. Disse minder dannes hele tiden for så at blive glemt. For en fungerende korttidshukommelse er samarbejdet mellem frontallappen og parietallappen vigtigt. Langtidshukommelsen findes derimod i hippocampus, midt i hjernen. Man opdeler langtidshukommelsen i to dele: den implicitte hukommelse, som lagrer viden, vi har lært ved at øve os, og den eksplicitte hukommelse, som vi bruger til at huske fakta eller begivenheder (1).

Vores forskellige hukommelsessystemer:

- Procedurhukommelse

- Perceptuel hukommelse

- Korttidshukommelse, her plejer man at skelne mellem primær hukommelse og arbejdshukommelse

- Semantisk hukommelse

- Episodisk hukommelse

Kognitive sygdomme og aldring

Når vi bliver ældre, kan det være sværere at huske ting, for eksempel hvor man lagde nøglerne, eller hvor man sidst lagde mobilen. Det kan være svært at vide, om det skyldes normalt nedsat hukommelse, som alle kan få med alderen, eller om det skyldes en sygdom. Hukommelsen kan midlertidigt påvirkes af, at vi har sovet for lidt eller er stressede. Hvis hukommelsen ikke bliver bedre ved at hvile og tage det roligt, er det vigtigt at søge lægehjælp.

Studier har vist, at den episodiske hukommelsesfunktion, som baseres på erfaringer og fortiden, er ret stabil fra den er færdigudviklet, til vi er omkring 60 år. Forværringen af den episodiske hukommelse er meget individuel, og der findes personer langt over 60 år, som har en meget god hukommelse. Faktorer som arv, miljø og fysisk aktivitet spiller en rolle for hukommelsen i alderdommen.

Demenssygdomme er en fællesbetegnelse for flere sygdomsforandringer i hjernen, som primært påvirker vores tanke- og hukommelsesevner. Ofte er det hukommelsen og evnen til at planlægge og gennemføre simple hverdagsting. Også følelser, uro og adfærdsændringer kan påvirkes negativt. Det, der sker i hjernen, kan forklares ved, at hjernecellerne begynder at skrumpe og dø i et unormalt omfang. Det kommer snigende og foregår ofte i lang tid, før symptomerne viser sig. I Danmark bliver omkring 8.000 personer ramt af en form for demenssygdom (2), mens tallet er 20.000-25.000 personer i vores naboland, Sverige (3).

Pas på hukommelsen

Noget der har betydning for, hvor god hukommelse vi har, er arv og miljø. Det er vigtigt med fysisk aktivitet, og at have en god kondition i voksenlivet øger chancerne for, at hukommelsen og hjernen ældes på en god måde. At stimulere hjernen og give den udfordringer som fx løse krydsord eller forskellige typer af sociale aktiviteter er positivt.

Studier har vist, at fysisk aktivitet har positiv indvirkning på hukommelsen. I en undersøgelse testede man, at halvdelen af gruppen gik i raskt tempo 45 minutter tre gange om ugen, mens den anden halvdel lavede strækøvelser tre gange om ugen. Undersøgelsen varede et år, og efter dette år så man, at de, der gik ture, ikke bare havde stoppet formindskelsen af hippocampus; den var i gennemsnit vokset med 2 %. Udover større hippocampus havde ganggruppen også fået bedre hukommelse end de havde, da undersøgelsen startede.

Kvinde læser en bog

At læse bøger er en god måde at stimulere hjernen på.

Stoffer med positive egenskaber for alder og hukommelse

En varieret og sund kost er vigtig for hjernen og for, at vi kan klare os. Studier har vist, at blandt andet omega-3 fedtsyrer, Q10, fosfatidylserin og vitamin B12 har positive virkninger på hjernen. Et højere indtag af omega-3 har vist sig at reducere aldersrelateret mental nedgang og mindske risikoen for alzheimers. Fedtsyrerne DHA og EPA har vigtige funktioner, og DHA bidrager blandt andet til, at hjernens neuroner fungerer normalt og er nødvendige for børn og deres hjerneudvikling (4).

Q10 findes naturligt i kroppen og primært i hjertet og hjernen, hvor det fungerer som en kraftfuld antioxidant, der beskytter mod oxidativ stress. Mangel på Q10 ses især hos ældre mennesker. Kroppens egen produktion af Q10 begynder at falde allerede ved 20-30 års alderen, hvilket betyder, at vi har brug for at indtage ekstra Q10. Der findes studier, der viser, at Q10 er stærkt forbundet med en række sygdomme, herunder hjerte-kar-sygdomme og neurologiske lidelser. Det er derfor godt at supplere med Q10 i en tidlig alder!

Phosfatidylserin er et fosfolipid, en type vandopløseligt stof, der findes naturligt i kroppens cellemembraner, blandt andet i hjernen. Der har været flere interessante studier omkring fosfatidylserin og dets mulige effekter på hjernen og den kognitive evne. Når vi ældes, påvirkes hjernens struktur og biokemi, hvilket kan føre til nedsat kognitiv funktion på mange områder. Da fosfatidylserin udgør en vigtig komponent i mange centrale kognitive processer, pågår der mange studier om stoffets effekt på vitaliteten og hjernens funktion hos aldrende hjerner.

Vitamin B12 er en vigtig vitamin at få, da vi mennesker ikke kan danne den selv i kroppen, men skal indtage den via kosten. Den har flere vigtige funktioner i kroppen, primært for hjernens og nervesystemets normale funktion samt et normalt fungerende immunforsvar. B12 bidrager også til blodproduktion og celledeling, hvilket på længere sigt reducerer træthed og udmattelse.