Alt om koffein som kosttilskud
Koffein er et meget værdsat stimulans, der anvendes for at mindske følelsen af træthed og for at øge fokus. Derudover kan koffein være et meget nyttigt hjælpemiddel for dig, der ønsker at tabe dig, da det kan bidrage til øget forbrænding. Her nedenfor vil vi blandt andet gennemgå, hvad koffein er, hvor det findes, og hvordan det fungerer.
- Hvad er koffein?
- Hvordan fungerer det?
- Koffein for forbrændingen
- To ting at huske på
Koffein som tilskud
Hvad er koffein?
Koffein er en af verdens mest konsumerede stimulanter af centralnervesystemet, som kan modvirke træthed, øge evnen til at fokusere og forbedre kropskoordinationen. Naturligt findes det i vores kaffe, te og kakao, men også i guarana, som er et produkt, der udvindes fra guaranabuskenes frø.
Hvordan fungerer koffein i kroppen?
Koffeinets effekt på vores energi skyldes primært, at det konkurrerer med signalstoffet adenosin om plads i kroppen. Adenosin får os normalt til at føle os trætte, men når vi får koffein i os, hæmmes dets funktion, da koffeinet overtager dets plads. Derudover kan koffein også have præstationsfremmende effekter, hvilket skyldes, at det bidrager til at øge frigivelsen af adrenalin og dopamin i kroppen.
Adrenalin er et hormon, der historisk set var meget vigtigt for os mennesker, da det hjalp os i livstruende situationer ved at gøre os klar til enten at flygte eller kæmpe. Det er en reaktion, der stadig er til stede i os, og som bidrager til at øge vores præstationsevne ved at gøre os mere vågne og fokuserede.
Dopamin er et vigtigt signalstof i vores centralnervesystem, som almindeligvis kaldes vores glædeshormon. Dopamin påvirker nemlig vores humør, motorik og kreativitet. Foruden det kan det, ligesom adrenalin, være vigtigt for vores præstationsevne, da det gør os mere opmærksomme og fokuserede.
Med andre ord er koffeinet noget, der er helt perfekt til træning eller konkurrence, når du ønsker at yde dit bedste, men det kan også være godt i skolen eller på arbejdet, når trætheden banker på.
Koffein i sportsprodukter
Koffein for forbrændingen
Koffein kan som sagt bidrage til en øget frigivelse af adrenalin, som udover dets effekter på præstationen kan være vigtig for fedtforbrændingen. Adrenalinet hjælper nemlig med at frigive de fedtlagrende celler fra vævet i kroppen, som derefter kan transporteres til cellernes mitokondrier, hvor fedtet kan forbrændes.
Koffein påvirker også kroppen ved at øge dens temperatur, hvilket bidrager til, at en del af de kalorier, vi får fra maden, går til varmeenergi.
To ting at huske på
Koffein har mange meget værdsatte effekter, men det er godt at tænke på ikke at tage for store doser eller bruge koffein for ofte. Koffein får jo som sagt vores kroppe til at gå i beredskab, hvilket er ret belastende for kroppen i længden.
Brug heller ikke koffein for sent på dagen. Det tager lang tid for koffein at forlade kroppen efter indtagelse (op til 6-7 timer), derfor bør du ikke indtage koffeinrige produkter efter kl. 15.00, da det let kan påvirke din nattesøvn.