Hvad er Astaxanthin?

Astaxanthin er en meget effektiv antioxidant, der tilhører gruppen af carotenoider og findes blandt andet i alger, fisk og skaldyr. Mange forskere har fået øjnene op for denne antioxidant, blandt andet fordi den ser ud til at kunne have positive effekter ved diabetes og inflammation.

• Hvad er astaxanthin?
• Hvordan fungerer astaxanthin?
• Hvilke effekter har astaxanthin i kroppen?

Alger er en kilde til astaxanthin.

Hvad er astaxanthin?

Astaxanthin tilhører den store gruppe carotenioder, der består af over 600 forskellige stoffer, som kan findes i naturen. Carotenoiderne opdeles normalt i to undergrupper, nemlig carotener og xanthophyller. Astaxanthin tilhører gruppen af xanthophyller og er en meget stærk antioxidant og også et kraftigt farvestof. Astaxanthin findes i alger, såsom Haemaococcus pluvialis, Chlorella zofingiensis, Chlorococcum og Phaffia rhodozyma. Da mange fisk spiser alger, findes astaxanthin også i visse fisk og skaldyr, som eksempelvis laks, krill, ørred, rejer og krabber. Algen Haemaococcus pluvialis producerer astaxanthin som en beskyttelsesmekanisme i stressende situationer, såsom når den udsættes for høje temperaturer, stærkt lys, kvælstofmangel eller høj saltkoncentration (1).

Hvordan fungerer astaxanthin?

Astaxanthin ligner meget en fedtsyre i sin struktur og består ligesom fedt af en lang kulbrintekæde med brint og ilt knyttet til sig (1). I enderne er der ringstrukturer, og i strukturen er der regelmæssigt dobbeltbindinger, der binder kulstofatomerne sammen. Midt på astaxanthinets kulstofkæde er der en dobbeltbinding med særlige egenskaber, som giver astaxanthin sin karakteristiske røde farve. At astaxanthin fungerer som en antioxidant skyldes også egenskaberne ved denne dobbeltbinding. Dobbeltbindingen kan nemlig donere elektroner til ustabile og dermed meget reaktive frie radikaler. Frie radikaler kan, hvis de ikke stoppes, forårsage oxidativt stress og skade kroppens celler. Når dobbeltbindingen donerer elektroner til de frie radikaler, kan disse optage dem og omdannes til stabile forbindelser, der ikke skader cellerne. Astaxanthin kan binde til både indersiden og ydersiden af cellemembraner og dermed beskytte hele membranen mod frie radikaler. Dette er noget unikt og gør astaxanthin til en meget effektiv antioxidant.

At astaxanthin ligner en fedtsyre afspejles også i, hvordan det optages i kroppen. Optagelsesmekanismen er nemlig den samme som for en fedtsyre. Når man indtager astaxanthin, passerer det først gennem spiserøret og videre ned i mavesækken. Derefter blandes astaxanthinet med galde i tolvfingertarmen, hvor det danner miceller, små fedtdråber, der derefter absorberes af cellerne i tyndtarmen. Efter at micellerne har tømt deres indhold (i dette tilfælde astaxanthin) i tarmcellerne, inkorporeres indholdet i noget, der kaldes chylomikroner. I cellerne nedbrydes chylomikronerne, og astaxanthinet kan derefter frigives til lymfevæsken. I lymfevæsken forbindes astaxanthin med fedttransporterende proteiner (lipoproteiner), der derefter transporterer astaxanthin ud til kroppens alle væv.

Der er ikke påvist nogen bivirkninger af astaxanthin, når det indtages sammen med mad. Astaxanthin akkumuleres i kroppens forskellige væv, men der er ikke påvist nogen negative effekter af dette. Et overdreven indtag hos dyr har vist at kunne give en gulrød pigmentering af huden, men hos mennesker er der ikke påvist nogen bivirkninger ved doser op til 6 mg/dag. Det anbefalede daglige indtag er dog 2-4 mg. For bedst effekt af astaxanthin bør det indtages samtidig med omega-3-rige fødevarer som eksempelvis chiafrø, hørfrø, fisk, valnødder og mandler.

Hvilke effekter har astaxanthin i kroppen?

Astaxanthin er altså en meget potent antioxidant, og dette har vist sig at kunne have flere positive effekter i kroppen ved forskellige typer af symptomer.

Astaxanthin og inflammation

Man har set, at astaxanthin på flere måder kan modvirke opståen af inflammation i kroppen (1). Ekstrakter fra både Haematococcus og Chlorococcum har i mus vist sig at kunne reducere mængden af den bakterie, der forårsager mavesår, Helicobacter pylori. Hos mennesker har man observeret flere interessante effekter af astaxanthin, blandt andet at mængden af flere immunceller øges, og at infektionsmarkøren C-reaktivt protein (CRP) reduceres i mængde. Derudover har man set, at Haematococcus kan have en beskyttende effekt mod inflammation i både nyrer og øjne.

Astaxanthin og diabetes

Mange diabetespatienter har høje niveauer af oxidativt stress i kroppen. Dette skyldes hyperglykæmi (højt blodsukker), som igen skyldes, at de insulinudskillende celler i bugspytkirtlen ikke fungerer som de skal, og dermed er der for lidt insulin i kroppen. Astaxanthin har vist sig at kunne forbedre niveauerne af både glukose og insulin og også udøve en beskyttende effekt på de insulinproducerende celler og forhindre, at disse skades af glukose (1).

Astaxanthin og hjerte- karsygdomme

Ved hjerte- og karsygdomme lider kroppen ofte af oxidativt stress og inflammation. Astaxanthin har vist sig at have positive effekter i disse tilstande, både hos dyr og mennesker (1). I mus øgede blodgennemstrømningen i arterierne efter indtagelse af astaxanthin, og hos mennesker astaxanthinbehandlede blodplader fik øgede niveauer af kvælstofilte, hvilket virker karudvidende.

Referencer

[1] Ambati RR, Phang SM, Ravi S, Aswathanarayana RG. Astaxanthin: sources, extraction, stability, biological activities and its commercial applications ? a review. Mar Drugs. 2014 Jan 7;12(1):128-52

Kosttillskott med astaxanthin:

 

Antarctic Krill Oil

 

Astaxantin 8

 

Astaxantin

 

Astaxanthin