Tarmen påvirker os mere end vi tror!

Forskning viser, at tarmen, ofte kaldet "den anden hjerne", påvirker alt fra immunforsvaret til humøret. Det seneste årti har videnskaben været overrasket over spændende opdagelser - blandt andet erkendelsen af tarmens og hjernens samspil. Men måske har tarmen alligevel ikke fået den opmærksomhed, den fortjener. Hvad ved vi egentlig om tarmen i dag, og hvad kan anes om dens potentiale?

Hvad er tarmfloraen?

Tarmen, sammen med dens tarmflora, udgør et af kroppens største organer og består af tarmens bakterier og andre mikroorganismer, som tilsammen udgør et slags økosystem. Mikroorganismer er organismer, der ofte er så små, at de kun kan ses med mikroskop. Så mange som mellem ti og hundrede billioner mikroorganismer udgør det, vi kalder tarmfloraen.

Mikroorganismerne i tarmen indeholder over tre millioner proteinproducerende gener, der kaldes mikrobiomet. Disse styrer, hvordan mikroorganismerne fungerer.

Alt i alt er der mere end tusind bakterier i tarmen, hvor typen af art og antallet af arter varierer meget mellem forskellige mennesker. Interessant nok har man alligevel kunnet finde forskel mellem forskellige befolkningsgruppers sammensætning og antal bakteriearter, og kan derfor med omtrentlige mål inddele bakteriearterne i et begrænset antal grupper. (1)

Tarmfloraen og vores helbred

Der findes adskillige velkendte udtryk og ordsprog, der henviser til mavenes betydning for vores helbred og liv. Man taler om, at intuitionen faktisk sidder i maven og giver os en mavefornemmelse, og de fleste ved præcis, hvad man mener, når man siger, at man har en "stressmave". Selvom maven som helhed fortjener sin opmærksomhed, kan det nogle gange føles som om, at tarmens og tarmfloraens rolle bliver lidt glemt. Tarmen og tarmfloraen bærer et stort ansvar for at få kroppen til at trives - og påvirker nogle af kroppens vigtigste funktioner som immunforsvar og stofskifte. Desuden fungerer tarmen sammen med kroppens måske mest anerkendte og beundrede del - hjernen.

Hvordan tarmen har det, påvirker vores velbefindende på flere måder, og man har blandt andet kunnet se forbindelser mellem ændringer i tarmfloraens sammensætning og visse livsstilssygdomme. Der findes forskellige faktorer, der påvirker, hvilke slags mikroorganismer vi bærer i vores tarm - som blandt andet kostvaner, alder og miljø. Noget man har set, er at en sund tarmflora hos voksne, raske mennesker er varieret og rigelig. Den er desuden mindre følsom over for ændringer end ældre menneskers og små børns tarmfloraer - grupper der er mere følsomme over for både midlertidige forstyrrelser i tarmfloraen og lettere rammes af tarminfektioner. Man ved også, at en ændring i tarmfloraen kan påvirke optagelsen af nogle stoffer, der findes i kosten. (1)

Maden, vi spiser, indeholder mikroorganismer, næringsstoffer og nogle gange også skadelige stoffer, der har en indvirkning både på kort og lang sigt på vores tarmflora, hvor nogle kan forårsage tarm- og maveinfektioner. Det er dog stadig ikke helt kortlagt, hvad visse af de mikroorganismer, vi får i os via kosten, har af konsekvenser for vores helbred. (1)

Cirka 80 procent af immunforsvaret sidder i tarmen

Så meget som cirka 80 % af immunforsvaret sidder i tarmen, hvor der findes milliarder af bakterier, der er meget vigtige for sundheden. Sammen med mavens slimhinde skaber de en beskyttende barriere mellem tarmkanalen og blodbanen. Desuden aktiverer og stimulerer bakterierne immunsystemet, hvilket gør det sværere for skadelige organismer at trænge igennem. De gode bakterier modvirker også inflammationer i tarmen (2, 3).

95 % af serotoninet dannes i tarmfloraen

At hjernen er den primære producent af neurotransmitteren serotonin er en almindelig misforståelse. Den producerer faktisk kun en meget lille del af kroppens serotonin, men er derimod involveret i produktionen af mange andre neurotransmittere, der har betydning for vores sundhed. Serotonin har stor betydning for flere af kroppens funktioner, såsom humør, søvnregulering og regulering af vores kognitive evner. Størstedelen af serotoninproduktionen sker i tarmen - omkring hele 95 procent! (4)

Hvad kan man gøre for at styrke sin tarmflora?

Man kan påvirke tarmfloraens sundhed gennem livsstilsfaktorer som kost og fysisk aktivitet. En af de mest almindelige årsager til forstyrrelser i mave-tarmsystemet er stress. Oplever man problemer med maven og tror, at stress kan være årsagen, kan det derfor være godt at forsøge at minimere det, der forårsager den oplevede stress. At indtage kostfibre har vist sig at øge de gode bakterier i tarmfloraen, både i antal og andel. Også umættede fedtsyrer kan hjælpe med at bidrage til en sund tarmflora - der er set, at disse kan bidrage til en større artsrigdom i tarmfloraen (1). Desuden har en varieret kost vist sig at kunne bidrage til, at tarmfloraen lettere tilpasser sig til forskellige typer forstyrrelser. (5)

Tarmen - den anden hjerne

Et område, der er blevet mere og mere studeret i de seneste år, er tarmens forbindelse til hjernen, noget der kaldes "gut-brain axis" eller hjerne-tarm-akslen på dansk. Man har opdaget, at tarmens funktion kan påvirke hjernens helbred og omvendt. Det seneste årti har forskningen gjort store fremskridt, og der findes konstant nye, interessante opdagelser, hvilket gør området til et højaktuelt emne for nutidig videnskab. Nogle af de videnskabelige fund, der er gjort, er stadig hypotetiske og kræver mere forskning, men kan alligevel give os en opfattelse af, hvilke yderligere betydninger tarmen og tarmfloraen potentielt kan have for vores sundhed og velbefindende.

Hjerne-tarm-akslen og neurotransmittere

Neurotransmittere og hormoner spiller en vigtig rolle i at regulere mange af vores kropsfunktioner, herunder humør, søvn, appetit og kognitive evner. Serotonin er en velkendt neurotransmitter, der påvirker humør og mental sundhed. En mangel på serotonin kan blandt andet bidrage til depression. Også GABA (gamma-aminosmørsyre) er en neurotransmitter, der påvirker vores mentale velvære. Hvad har dette at gøre med vores tarmbakterier? Jo, tarmbakterier påvirkes af signaler fra det centrale nervesystem via vagusnerven og det enteriske nervesystem, hvilket kan ændre produktionen af disse neurotransmittere og hormoner. Tarmbakterierne kan til gengæld påvirke produktionen af hormoner og neurotransmittere, der kommunikerer med hjernen og nervesystemet. Der sker altså en tovejs kommunikation via vagusnerven mellem tarmbakterierne og hjernen. (6)

I et studie (6) blev den interessante konklusion også draget, at mælkesyrebakterier, også kaldet probiotika, kan bruges til at behandle flere forskellige typer psykiske problemer, der opstår som følge af neurologiske tilstande - såsom depression, angst og den funktionelle tarmsygdom IBS som f.eks. samt den inflammatoriske tarmsygdommen IBD. Undersøgelsen er ikke den eneste, hvor der er fundet sammenhænge mellem tarmfloraens sundhed, mælkesyrebakterier og velvære. I en anden undersøgelse (7), der undersøgte, om probiotika kan være effektiv som behandling af depression, blev det konkluderet, at det kunne være effektivt som et supplement til traditionelle antidepressive behandlinger. Imidlertid var evidens for effektivitet som en enkelt behandling begrænset.

At tarmen er vigtig for vores helbred er noget, der er sikkert – men hvad ved vi om et år, om ti og om halvtreds år, som vi ikke ved i dag? Da der gøres flere interessante fund omkring hjerne-tarm-aksen, kan vi måske trods alt forvente, at tarmen har en endnu større betydning, end vi kender i dag - men det skal trods alt vise sig.

Mavevenlige tilskud

 

Probiotic Premium

 

Mave & Tarm

 

Laktase Mave

 

Probiotic Vital

 

Enzym Balans Premium

 

Silicea Mave-Tarm

Referenser:

1. Livsmedelsverket. Tarmfloran. 2023. (Hämtad 2023-05-21)
2. Cedergård, Lennart & Widell, Anna. 2001. Probiotika återställer tarmens bakterieflora. (Hämtad 2021-12-09)
3. Hu, Hsin-Jung & Wu, Eric. 2012. The role of gut microbiota in immune homeostasis and autoimmunity. (Hämtad 2021-12-09)
4. NatalieTerry, Kara Gross. Margolis Serotonergic Mechanisms Regulating the GI Tract: Experimental Evidence and Therapeutic Relevance.(Hämtad 2024-05-24)5. Mark L. Heiman, Frank L. Greenway. 2016. A healthy gastrointestinal microbiome is dependent on dietary diversity. (Hämtad 2024-05-24)
6.Leon M. T. Dicks. 2022. Gut Bacteria and Neurotransmitters. (Hämtad 2024-05-24)
7.Viktoriya Nikolova, Syed Yawar Zaidi, Allan H Young, Anthony J Cleare, James M Stone. 2019. Gut feeling: randomized controlled trials of probiotics for the treatment of clinical depression: Systematic review and meta-analysis. (Hämtad 2024-05-24)