Inspirerende læsning | Træning | Opskrifter | DIY Skønhed & Rengøring | Ambassadører

Sådan beskytter du dig mod vira og bakterier

Forkølelse, influenza og andre sygdomme spredes let mellem mennesker, men der er meget, du kan gøre for at beskytte dig mod at blive smittet af både vira og bakterier.

Forkølet kvinde pudser næse.

Sådan undgår du at blive smittet

Mange af vores mest almindelige sygdomme kommer fra en virus eller en bakterie, og de findes i tusindvis af varianter. Kun én almindelig forkølelsesvirus findes i hundredvis af varianter, og det er derfor svært for immunsystemet at være forberedt på at håndtere dem alle. Der er dog nogle ting, du selv kan gøre for at minimere risikoen for at blive smittet.

1. Styrk immunforsvaret

Immunforsvaret er din vigtigste beskyttelse mod mange typer vira og bakterier og du kan selv gøre meget for immunforsvaret. Tag nok med vitaminer, der indeholder sporstoffer, der er vigtige for immunsystemets celler. Et af de mest omtalte vitaminer, der også virker som en antioxidant, er vitamin C, men vitamin D og mineralet zink virker også som antioxidanter. Derudover er det vigtigt, at du passer på din mave-tarm-sundhed, da en stor del af immunforsvaret har fundament dér. Glem ikke at sørge for at spise en varieret kost, sove ordentligt og drikke vand.

Hjælper mundbind mod virus?

Nej, mundbind hjælper sjældent med at forhindre spredning af en virus. Tværtimod har forskning vist, at personer, der bruger mundbind, har større risiko for at blive syge, fordi de rører ved ansigtet, når de tager masken på og af eller justerer den. Hænderne er ofte bærere af bakterier og vira, og disse spredes derefter til ansigtets slimhinder. Mundbind kan dog til en vis grad begrænse, hvor meget du, der er syg, spreder smitte omkring dig, da den fanger nogle af de dråber, der kommer ud, når du hoster eller nyser.

2. Hav en god hygiejne

Husk at vaske hænder grundigt og ofte, især efter toiletbesøg, før måltider og hvis du har været ude blandt mange mennesker. Brug sæbe og varmt vand og følg gerne op med håndsprit efterfølgende. Håndsprit hjælper dog kun mod bakterier og visse vira, så hvis det er muligt er det altid bedst at bruge sæbe. Du kan også holde dig væk fra folk, der hoster eller nyser og undgå store menneskemængder, når det er koldere tider. Undgå også at røre dit ansigt, især hvis du ikke har vasket dine hænder inden. Hvis du er syg, bør hoste og nyse i armhulen for at mindske smittespredningen. Her finder du opskrifter på, hvordan du laver din egen håndsprit.

Tip! Vær omhyggelig, når du vasker hænder. Glem ikke at bruge sæbe mellem fingrene, på ydersiden af tommelfingeren og omkring neglebåndene. Smør dine hænder i sæbe i mindst 20 sekunder og skyl derefter med varmt vand.

Tips på produkter:

 
Zink
 
Vitamin C 500
 
Vitamin D3 5000 IE
 
Vitamin C Pulver
 
MultiVitaminer
 
D3 Vegan 3000 IE
 
Multivitamin Vegan
 
Vitamin C 1000 +
 
Zink 25 Plus
 
Vitamin C pH-Neutral
 
Vitamin C pH-Neutral
 
Zink 15
 
Vitamin C 500 Tygge
 
Vitamin D3 Flydende
 
Vitamin D3 Dråber

3. Rengør overflader som kan bære smitte

Da nogle bakterier og vira kan overleve på borde, håndtag og knapper i lang tid, kan det være en god idé at rense disse overflader, især i hjemmet. Desinficer overfladerne ved hjælp af for eksempel kolloid sølv som har bakteriedræbende egenskaber. Et godt tip er at blande en opløsning af vand og kolloid sølv i en sprayflaske for effektiv rengøring. Kolloid sølv kan også bruges til at rense vand med. Du kan også bruge vaskemiddel, klor eller sæbe til at gøre rent i huset, efter at nogen i familien har været syge. Husk at rengøre alle overflader, som du normalt rører ved - lampeknapper, skylleknappen på toilettet og dørlåsen er nemme at overse.

Tip! Vores computere, tablets og telefoner kan ophobe store mængder bakterier, så du er velkommen til at rengøre dem også. En fugtig klud med vand og rengøringsmiddel fungerer fint.

Hvad er en virus?

En virus er en mikroorganisme, der ikke kan formere sig eller sprede sig af sig selv. Virussen skal i stedet have adgang til levende celler i for eksempel et menneske og formere sig derfra. Resultatet, når en virus slår rod i kroppen, er, at der opstår en infektion, som når du lider af forkølelse, influenza eller vintersyge. Det er muligt at blive vaccineret mod nogle vira og mod nogle findes der medicin, men de kan ikke behandles med antibiotika.

Hvad er en bakterie?

En bakterie er større end en virus og er en encellet organisme. Den kan formere sig og sprede sig af sig selv og kan overleve og dele sig udenfor levende celler, for eksempel på et dørhåndtag. Bakterier forårsager ligesom vira infektioner i kroppen, men disse kan effektivt behandles med antibiotika (såsom penicillin). Mange infektioner heler også helt uden medicin. Nogle sygdomme forårsaget af bakterier er salmonella, streptokokker og klamydia. Bakterier i en særlig form findes også naturligt i kroppen, for eksempel i mave, tarme og mund, hvor de beskytter mod ydre bakterier, der forsøger at trænge ind i kroppen.

Syg pige liggende i sengen med feber. Både vira og bakterier kan føre til infektioner i kroppen.

Hvordan spredes vira og bakterier?

Vira og bakterier kan spredes på lignende måde, men forskellige vira og bakterier kan have forskellige niveauer af infektion. Calicivirus spreder sig for eksempel meget let mellem mennesker. Nogle af de mest almindelige måder, hvorpå smitte spredes, er:

  • direkte kontaktsmitte mellem en syg og en rask person, når de rører ved, rører ved eller kysser hinanden. Det er almindeligt, at hudinfektioner som kopper spredes gennem direkte kontaktsmitte.
  • indirekte kontaktsmitte, f.eks. via et dørhåndtag. Hvor smitsomme kontaktfladerne er afhænger blandt andet af typen af virus/bakterie, luftfugtighed og hvor mange der rørte ved overfladen. Smitten kommer ind i kroppen ved, at en rask person først rører ved den inficerede overflade og derefter ved en af kroppens slimhinder.
  • dråbeinfektion, altså en smittet person hoster, kaster op eller nyser, så små dråber spredes over et stort område. Dråberne indeholder viruspartikler, der enten ender i øjnene eller munden på raske mennesker og dermed kommer direkte ind i kroppen, eller lander på hænderne og indføres i kroppen, når personen prikker i munden, næsen eller øjnene. Dråberne kan også falde ned på genstande og overflader, som så kan forårsage indirekte kontaktsmitte.
  • luftbåren smitte, som faktisk er en slags forlængelse af dråbeinfektion. Når en syg person hoster, nyser eller kaster op, og dråberne spredes i luften, kan de nogle gange blive i luften i lang tid, blive båret væk af ventilation eller flyttet med hvirvlende gulvstøv. Raske mennesker inhalerer partiklerne og bliver smittet, selvom der er gået flere timer. Dette er især almindeligt ved opkastningssygdomme.

Andre former for infektion er blodbåren infektion, insektbåren infektion og tarminfektion. De mest effektive måder at undgå alle disse typer infektioner på er at vaske dine hænder ofte og grundigt, for at undgå at røre dit ansigt og at undgå tæt kontakt med syge mennesker.

Var denne artikel en hjælp?   Ja   Nej