Sådan påvirker stress vores hjerne

At opleve stress er en del af vores hverdag, og alle oplever stress på et eller andet tidspunkt, men på forskellige måder. Hvordan påvirkes vores hjerner og kroppe faktisk af stress, og kan vi gøre noget, så stress ikke påvirker os negativt?

• Hvad er stress?
• Hvordan påvirkes hjernen af stress?
• Er alt stress negativ?
• Genvinding af kræfter

Stress er en del af vores moderne samfund.

Hvad er stress?

Stress er en del af livet, og vi oplever alle og reagerer forskelligt i tider med stress. Vores kroppe fungerer på samme måde i dag som de gjorde for vores forfædre. Kroppen reagerer intuitivt på fare, og hjernen sender signaler, der får hjertet til at slå hurtigere og musklerne spændes. Stresshormoner udskilles i blodet for at frigive den nødvendige energi, smertetærsklen hæves, og for ikke at bløde, hvis vi bliver såret, bliver blodet mere tyktflydende. Al energi i kroppen er koncentreret om, at vi præsterer vores allerbedste.

Når "trusselsbilledet" er væk, slapper kroppen af og vender tilbage til normal tilstand for at komme sig inden næste opladning.

Hvordan påvirkes hjernen af stress?

Hvad der er specielt ved hjernen og stress er, at hjernen ikke kan skelne mellem en reel trussel eller en, som du bare forestiller dig. Derfor kan stress opleves, når du forestiller dig en trussel eller en vanskelig situation, der ikke rigtig eksisterer. Kroppen reagerer stadig på kroppens signaler. For eksempel kan der være tanker som "hvad hvis jeg skader mig selv" eller "jeg kan miste mit job på grund af dette".

Der er omkring 100 milliarder nerveceller i hjernen, der er forbundet i store netværk. Der modtager, behandler og sender signaler. For at hjernen skal fungere optimalt, kræves det, at kommunikationen mellem nervecellerne fungerer som de skal. Undersøgelser udført på dyr har vist, at hjernen ændres under stress, og at nervecellerne trækkes tilbage under kronisk stress. Forskning på hjernen og træthed har vist, at mennesker med træthedssyndrom har en tyndere hjernebark i et bestemt område af frontallappen. Frontallappen er en central og vigtig del af vores evne til at koncentrere, planlægge og organisere. Oplysninger opbevares i frontallappen i kortere tid. Det er også blevet vist, at volumenet af hjernebarken er tilbage til normal igen efter et til to år.

Striatum, et område i hjernen, har også vist sig at være fortyndet hos mennesker med træthedssyndrom. Striatum er et område af hjernen, der er vigtigt for forskellige kognitive processer, såsom sprog, hukommelse og følelser.

Alle reagerer forskelligt på stress.

Er alt stress negativ?

Når vi ikke har kontrol over stress eller føler os stresset i lang tid, kan det blive svært og føre til sygdomsfremkaldende vaner, såsom rygning, manglende træning og forkerte spisevaner. Langvarig stress har ved forskning vist sig at føre til en række forskellige medicinske tilstande såsom depression og hjerte-kar-sygdomme.

I mindre doser kan stress dog være positivt for kroppen og hjernen. Stress kan hjælpe dig med at få opgaver udført hurtigere med øget fokus eller være nyttigt, når vi træner gennem en midlertidig øget opmærksomhed. I dagens moderne samfund lever vi mere i en konstant stress over skole, arbejde eller familieliv, mens mennesker tidligere levede med midlertidig stress fra for eksempel et rovdyr. Derefter passerede stressen også hurtigt.

Det er vigtigt at se advarselstegn på langvarig stress, der ikke er godt for kroppen. For eksempel kan det være, at du har flere problemer med at koncentrere dig, har svært ved at slappe af, eller at du fravælger hvile, venner og fritidsaktiviteter, fordi du ikke har tid.

Genvinding af kræfter

For at klare stressede perioder har vi brug for en balance mellem at være aktiv, søvn, vågenhed, hvile og fysisk aktivitet. I dagens stressende samfund er hvile og søvn vigtig for både krop og hjerne for at komme sig. Vi klarer perioder med stress, men det kan være skadeligt, hvis stresset varer lang tid uden hvile, restitution og søvn.

Eksempler på stoffer, der siges at have positive virkninger på stress, inkluderer ashwagandha, gaba og reishi. Ashwagandha har længe været brugt i den ayurvediske tradition som styrkende og afbalancerende. Især mod stress og træthed.

GABA findes naturligt i kroppen og er et stof, der har en beroligende virkning og hjælper kroppen med at slappe af. GABA er især god til langvarig stress eller søvnmangel, og mangel på GABA kan udtrykke sig i spændte muskler, dårlig hukommelse og hovedpine.

Reishi er en svamp (laktatart), der er populær i den østlige tradition, især for en beroligende virkning. I dag er der undersøgelser, der har undersøgt reishis egenskaber ved depression og blodsukkerkontrol, men der er behov for flere undersøgelser for at drage konklusioner. Svampen er dog fuld af vitaminer, mineraler og stoffer med antioxidantegenskaber.

Produkter:

 

Ashwagandha

 

GABA 250

 

GABA 500

 

Ashwagandha Prem.

 

GABA 1000

 

Reishi extrakt

 

QURE Brain

 

Citikolin

 

BrainBoost