Spireskole - Dyrk spirer derhjemme
Spirer er velsmagende, næringsrige og nemme at dyrke hjemme i køkkenet. De kræver ingen jord, du skal blot vande to gange om dagen og i løbet af få dage, har du færdige spirer til at toppe en salat eller sandwich. Vi guider dig trin for trin, og du kan selvfølgelig købe både frø og spirekrukker hos os!
Hvad er spirer?
Spirer er helt enkelt frø, der er begyndt at spire, men som høstes før de bliver en fuldt udviklet plante. Fordelen ved at høste spirer tidligt er, at de er sprængfyldt med energi og næringsstoffer, som planten har brug for til at vokse sig større. Disse stoffer er selvfølgelig også gode for mennesker, så det er også en billig måde at få næringsrig mad på!
Spirer kan spises rå eller kogte f.eks. som en del af en frisk sommersalat, i en wok eller som lækkert tilbehør.
Færdige spirer.
Hvad kan spire?
Der findes masser af frø, der er gode til spiring. Nogle af de mest almindelige, som f.eks. karse, kan fås i mange supermarkeder, men nogle kan kun fås i helsekostbutikker.
Nogle eksempler på spirer, der er gode at spise, er:
- Bælgfrugter som bønner og lucerne
- Grøntsager som radiser og brøndkarse
- Oliefrø som solsikke og sesam
- Kornsorter som hvede og quinoa
Spiring derhjemme - hvordan man gør det
Det skal du bruge:
- Frø til spiring
- En spirekrukke. Vi bruger BioSnacky spirebeholder fra A.Vogel
- Vand
Tips til produkter til at dyrke spirer
Gør sådan her:
- Iblødsætning
Start med at skylle krukken, sien og frøene grundigt. Læg derefter frøene i krukken og hæld koldt vand i, så det dækker alle frøene. Læs vejledningen på pakken for at se, hvor længe frøene skal ligge i blød. Lad det stå så længe som angivet i vejledningen og hæld derefter vandet fra. - Skylning
For at frøene kan vokse, skal de skylles grundigt og regelmæssigt. Skyl frøene ved at lade koldt vand løbe over hele krukken – helst i et par minutter. Jo grundigere du skyller spirekrukken med frøene, jo større chance har de for at spire. Når du er færdig med at skylle, skruer du låget på og placerer krukken i en skrå vinkel, så alt vandet kan løbe væk. Gentag skylningen to gange om dagen. - Placering
Stil krukken et lyst og varmt sted mellem skylningerne - 18-22 grader er ideelt. Undgå direkte sollys. Ryst jævnligt glasset for at adskille spirerne og forhindre, at nogle spirer får for meget fugt. - Høst
Spirerne er klar til at blive høstet i løbet af få dage (se vejledningen på emballagen). Skyl spirerne en sidste gang, inden de spises. Spirerne kan opbevares i et lukket glas i køleskabet i 2-3 dage efter høst.
Det er nemt at spire frø, men der er nogle få ting, man skal undgå:
- For mange frø i glasset. Når frøene står for tæt sammen, spirer de ikke, så følg altid anvisningerne på posen.
- For lidt vand. Skyl så ofte, som etiketten angiver, for at opnå de bedste resultater.
- For høj eller for lav rumtemperatur. Et for varmt eller for koldt klima gør det sværere at spire.
- For meget vand. Det kan føre til skimmelsvamp i krukken, som viser sig med sporer og en muggen lugt fra krukken.